Om sekretariatet

I sekretariatet varetager vi den overordnede administration, koordination og kommunikation af den fælles kulturaftale Kulturmetropolen 2020. Derudover er det en væsentlig del af sekretariatets opgave at være til disposition for den politiske styregruppe, kredsen for kulturchefer, Kulturmetropolens mange kulturkonsulenter og kulturaktører, såvel som at understøtte og opsøge nye spændende netværks- og samarbejdspartnere. Foruden dette varetager sekretariatet al kommunikation på Kulturmetropolens forskellige platforme.

Du er altid velkommen til at kontakte os med en god idé, forslag eller spørgsmål. Vi vil så vurdere, om din henvendelse har relevans for vores projekter og netværk. Hvis vi ikke kender svaret på dit spørgsmål, kan vi i så fald sende dig videre i Kulturmetropolens netværk eller videreformidle, hvor du ellers kan henvende dig.

Arbejder du allerede på et godt projekt, og ønsker at samarbejde med Kulturmetropolen, så er du også meget velkommen til at kontakte os. Vores projekter er udviklingsprojekter, og vi er hele tiden på udkig efter stærke samarbejdspartnere. Vi tror på, at projekter kan berige hinanden, og vil derfor gerne undersøge mulighederne for at skabe ny synergi. Men det er en god idé at holde sig for øje, at vi kun beskæftiger os med vores 3 indsatsområder: Musik, ungekultur og i krydsfeltet mellem kultur og sundhed.

Du kan kontakte os på kulturmetropolen@ishoj.dk.